I marts og april måned afholder Signe Parkins et kursus i at tegne forårets planter og blomster.
Signe vil demonstrere og fralære sig nogle enkle greb som gør tegning overskuelig og nem at komme i gang med.
På holdet vil Signe vise, hvordan du kan arbejde direkte med den sorte tuschstreg uden at skulle skitsere motivet op med blyant inden. Når du giver dig selv lov til at tegne direkte med en sort linje, skærpes både dit blik og din koncentration, fordi det du laver ikke kan viskes ud. De fejl og ufærdigheder som vil opstå, får lov til at være en del af det endelige motiv.
I løbet af kurset vil du opleve, hvordan verden åbner sig for dig, når du tegner den. Tegning er en måde at udvide dit syn på og få en større forståelse for den verden, der omgiver dig. Når du tegner en plante, ser du pludselig en masse detaljer og former, som du normalt ikke lægger mærke til.
Alle øvelser styrker dine generelle tegnefærdigheder og workshoppen er derfor oplagt for dig som ønsker at blive bedre til at tegne. Også andet end planter.
Vi tegner efter rigtige planter og blomster som Signe medbringer hver gang.
Holdet er for både øvede og uøvede. Undervisningen er målrettet voksne, men store teenagere er også velkomne. Vi tegner nye planter og blomster, så hvis du har gået på holdet før, er du stadig meget velkommen.
Ud over undervisningen får du ark med de øvelser vi laver i løbet af kurset så du kan arbejde videre hjemme.
Hvis du kommer i bil, er det muligt at parkere på skolens parkeringsplads.
TID OG STED
Samsøgades Skole
Mandag aften kl. 17.30 – 20.00
Mødegange:
Mandag d. 10 marts.
Mandag d. 17 marts.
Mandag d. 24 marts.
Mandag d. 31 marts.
Mandag d. 7 april.
Mandag d. 28 april.
VILKÅR
Tilmelding til workshoppen er bindende og det er ikke muligt at få refunderet beløbet. Hvis workshoppen aflyses af Signe på grund af manglende tilmelding eller sygdom, får du dine penge tilbage.