0

NATURTEGNING, Århus

2.500,00kr / Sold Out

I januar måned starter Signe Parkins et hold i naturtegning. Det er et helt nyt kursus som er en udvidelse af hendes hold i plantetegning.

På holdet skal vi blandt andet tegne sommerfugle, skaller og sten, krabbeskjold og frøstande.

Signe vil demonstrere og fralære sig nogle enkle greb som gør tegning overskuelig og nem at komme i gang med.

På holdet vil Signe vise, hvordan du kan arbejde direkte med den sorte tuschstreg uden at skulle skitsere motivet op med blyant inden. Når du giver dig selv lov til at tegne direkte med en sort linje, skærpes både dit blik og din koncentration, fordi det du laver ikke kan viskes ud. De fejl og ufærdigheder som vil opstå, får lov til at være en del af det endelige motiv.

I løbet af kurset vil du opleve, hvordan verden åbner sig for dig, når du tegner den. Tegning er en måde at udvide dit syn på og få en større forståelse for den verden, der omgiver dig. Når du tegner noget, ser du pludselig en masse detaljer og former, som du normalt ikke lægger mærke til.

Alle øvelser styrker dine generelle tegnefærdigheder og workshoppen er derfor oplagt for dig som ønsker at blive bedre til at tegne. Også andet end ting fra naturen.

Holdet er for både øvede og uøvede. Undervisningen er målrettet voksne, men store teenagere er også velkomne.

Ud over undervisningen får du ark med de øvelser vi laver i løbet af kurset så du kan arbejde videre hjemme.

Hvis du kommer i bil, er det muligt at parkere på skolens parkeringsplads.

TID OG STED
Samsøgades Skole

Mandag aften kl. 17.30 – 20.00

Mandag d. 20 jan.
Mandag d. 27 jan.
Mandag d. 3 feb.
Mandag d. 17 feb.
Mandag d. 24 feb.
Mandag d. 3 marts.

VILKÅR
Tilmelding til workshoppen er bindende og det er ikke muligt at få refunderet beløbet. Hvis workshoppen aflyses af Signe på grund af manglende tilmelding eller sygdom, får du dine penge tilbage.