På workshoppen undervises i akvarel, med fokus på teknikken lavering, hvor akvarelfarven påføres i lag og billedet opbygges af transparente farveflader.
Målet med workshoppen, er at opnå en fortrolighed og mestring af den lidt drilske og meget smukke akvarelteknik.
Hovedvægten i undervisningen ligger på teknik og metode.
At få en fortrolighed med farve er også et mål i kurset og vi kommer omkring farvelære.
Holdet er for alle niveauer, men det vil være en fordel at have en smule kendskab til akvarel eller lignende teknikker (eller at være velsignet med tålmodighed og gåpåmod).
Du skal selv medbrige materialer. Når du tilmelder dig, vil du få tilsendt en materialeliste.
Holdet er for både øvede og uøvede. Undervisningen er målrettet voksne, men store teenagere er også velkomne.
Ud over undervisningen får du ark med de øvelser vi laver i løbet af dagen, så du kan arbejde videre hjemme.
Dagen begynder kl 10.00 og slutter kl 16.00. Midt på dagen holder vi en pause, hvor du kan spise din madpakke eller gå ud og købe noget mad. Der er kaffe, te og noget sødt hele dagen. Dagen afsluttes med en kort gennemgang af de tegninger I har lavet.
Tilmelding til workshoppen er bindende og det er ikke muligt at få refunderet beløbet. Hvis workshoppen aflyses af Signe på grund af manglende tilmelding eller sygdom, får du dine penge tilbage.
HVOR OG HVORNÅR
Lørdag d. 16 november 2024, kl 10.00 – 16.00
Silent Mind Circles
Ved Slusen 21
2300 København